søndag den 6. maj 2012

Maj opdatering

Tju hej hvor det går derud af med mit tæppe

IMG_1145

96 ½ firkant har jeg hæklet. Der er jo lige nu udsalg på Drops Delight, så jeg fik købt 8 nøgler mere, så forhåbentlig har jeg nok til de 150 det skal ende med

Jeg er gået igang med ærme nr. 2 på min Paneldebat

IMG_1148

altså…..ærmerne er ikke så sjove at strikke som resten, og opskriften siger at ærmet skal være 5 cm kortere end man vil have det, da rillerne vil give sig lidt, så derfor ser den lidt spøjs ud på billedet (;o)

Jeg er så heldig at jeg skal en tur til Grønland med min far. Min far arbejdede på Grønland i 60’erne og der mødte han min mor. De fik mig og vi flyttede til Danmark i ‘69, så min far har ikke været deroppe i 43 år!! Så det må siges at være på tide.

Det bliver fuldstændig fantastisk og jeg glæder mig så meget! Jeg har en ½-storebror i Sisimiut og han blev bedstefar i november sidste år og jeg vil derfor strikke en Viggoline af disse farver til lille Tatiana

IMG_1146